Sidste års Dirch i Randers Revyen
Når Randers Revyen for 3. gang lægger til kaj i Pakhuset bliver det med sidste års Dirch, Rasmus Krogsgaard. Med sine 30 år og Danmarks fornemste revypris, Årets Dirch, er forventningerne høje, når han sammen med resten af castet skal underholde Randers. Med et godt team, med Leif Maibom i instruktørstolen, er publikum garanteret en forrygende aften.
Castet bliver som de foregående år ledet af Leif Maibom, som også står for Sønderborg Revyens mangeårige succeser. På scenen medvirker Lone Rødbroe, som også har været med fra begyndelsen, og desuden kan ses i Raders Egnsteaters mange opsætninger. Swingsister Lise-Lotte Norup kom med sidste år, og ønsker at gentage succesen sammen med de 2 nye mænd; årets Dirch 2009 Rasmus Krogsgaard, og den folkekære Søren Hauch-Fausbøll.
Revyen er igen i år fyldt med satire, parodier, korte, kvikke sketches med aktuelt indhold, og så selvfølgelig de store grine numre, der er så forløsende i en tid med krise, krise og atter krise…
Det bliver en fest når Randers Revyen skydes i gang i Pakhuset d. 2. september. Inden revyen serverer Pakhuset en lækker 3-retters menu. Billetter til forestilling og mad kan bestilles her eller på tlf.: 86 41 54 58. Billetsalget er allerede startet, og med de sidste to års næste udsolgte sæsoner, forventes der igen i år at blive rift om billetterne til de 12 revyaftener i perioden d. 2. september til d. 25. september. Grib muligheden og saml venner og familie til en dejlig aften med god mad og et godt grin!
For yderligere informationer eller ved spørgsmål kontakt venligst Hans Christian Møller på mail fisk@pakhuset.net eller tlf.: 8641548.
|
|

Historik

 Nyheder
|
18. december
Så er Randers Revy 2012 på tegnebrættet, og vi har åbnet for bestillinger her på hjemmesiden. Vi glæder os!
09. oktober
Den forrygende sommerrevy årgang 2011 er godt overstået! Vi har haft et hav af glade mennesker og en stribe vellykkede revyarrangementer med grinende publikummer og sprudlende skuespillere. Var du med? Se eller gense billeder i galleriet.
31. august
Hørt et radiointerview med Hans Christian om Randers Sommer Revy 2011 ... 4 revy i Randers. |
|



|